Lærer-pædagogsamarbejdet

Med afsæt i EVA´s anbefalinger om et godt lærer-pædagog-samarbejde har vi udviklet en taksonomi, der tager afsæt i følgende 4 kompetencemål.

  1. Der er klarhed over faggruppernes roller og mulige bidrage, så begge gruppers faglighed og kompetencer bringens i spil
  2. Lærere og pædagoger planlægger og evaluerer i fællesskab undervisningen
  3. Lærere og pædagoger giver hinanden sparring, og begge parter oplever, at de udvikler deres faglighed i samarbejdet
  4. Begge parter betragter hinanden som ligeværdige i samarbejdet

Taksonomien indeholder inden for hvert af de 4 ovenstående kompetencemål 5 konkrete tegn på teamets udvikling frem mod kompetencemålet. Tegnene er stillet op således, at det laveste niveau for målopfyldelse er 1 og det højeste niveau er 5.

Taksonomien er udviklet med henblik på at favne de forskellige teams udviklingsstadier. Den vil samtidig hjælpe de enkelte team på vej med næste skridt i relation til de opstillede tegn på udvikling.